HANDELSBETINGELSER

Rejsebetingelser

”Almindelige rejsebetingelser” er gældende, de kan rekvireres fra Aarhus Skirejsers kontor kontor. Dog gør vi specielt opmærksom på følgende:

Depositum/betaling
Depositum på 1.000 kr. skal være Aarhus Skirejser i hænde senest 4 dage efter at rejsen er bestilt. Restbeløbet skal indbetales senest 42 dage før afrejse. Ved bestilling senere end 42 dage før afrejse, skal hele beløbet være Aarhus Skirejser i hænde indenfor 4 dage.

Aflysning og forsinkelse
Aarhus Skirejser forbeholder sig ret til at aflyse en rejse eller benytte alternativ bustransport, såfremt vi ikke har opnået et tilstrækkeligt antal deltagere til en planlagt afgang. Ved aflysning er Aarhus Skirejser forpligtet til hurtigst muligt og senest 14 dage før afrejse, at give besked herom. Deltagerne får så det indbetalte beløb tilbage. Aarhus Skirejser påtager sig intet ansvar for forsinkelser der skyldes trafik, vejrlig, strejke eller lign., ligesom vi også tager forbehold for valutaudsving og trykfejl her på siden og i vores katalog.

Afbestilling
Ved afbestilling mere end 42 dage før afrejse mistes depositum. Ved afbestilling fra 41-15 dage før afrejse mistes 50 % af rejsens pris. Senere end 14 dage før afrejse er rejsens fulde pris tabt. Se endvidere afsnit om rejseforsikring.

Afrejse Jylland

Italien Østrig

Aalborg Busterm. per. 10+11 09.30 11.30
Randers Hallen 10.45 12.45
Århus v/Musikhuset 11.50 13.50
Skanderborg Banegård 12.20 14.20
Horsens Q8, v/Lund afk. 56 12.35 14.35
Vejle Lunddahl Nielsensvej 1 12.55 14.55
Kolding v/Rastepl. Hylkedal 13.30 15.30
Aabenraa, afk. 70, v/Mac. D. 14.15 16.15
Padborg, Q8, Transitgården 14.45 16.45

Afrejse Sjælland og Fyn

Italien Østrig

Kbh. Tåstrup Station 10.00 12.00
Ølby Station 10.30 12.30
Ringsted v/Scandic Hotel 11.00 13.00
Slagelse Stop 39 11.30 13.30
Nyborg v/Svømmehallen 12.00 14.00
Odense S, v/Dalum Hallen 12.30 14.30

Vi tilstræber så vidt muligt at undgå busskifte men gør opmærksom på at busskifte kan forekomme. Det vil ofte være sådan at har vi busgæster fra Sjælland skifter vi i Kolding. Ved bestilling af rejsen bedes oplyst om I har ønsker vedrørende placering i bussen. Husk at mødetid er senest 10 min. før afgang.

Buspriser
Vores buspriser er inklusiv transport i hvilebus, morgenmad på ankomstdagen og aftensmad på afrejsedagen.

Kør selv priser
Kør selv priser er for 7 overnatninger.

Lejlighedspriser
Hvor ikke andet er aftalt er priserne på lejligheder inklusiv sengelinned, håndklæder, slutrengøring, elforbrug og turistskat. Bemærk at køkkenet bedes efterladt rengjort.

Børnerabatter
Gælder kun på værelse med 2 voksne:

0–2 år 100 %
3–5 år 40 %
6–12 år 20 %
over 12 år 5 %

Ingen børnerabatter i lejligheder.

Børneuger Andalo
I ugerne 3, 4, 5, 11 og 12 rejser familiens yngste barn til og med 12 år for kun 1495 kr. inklusiv egen busplads, seng og halvpension. Kør selv gæster betaler 595 kr. for yngste barn inklusiv egen seng og halv-pension. Tilbudet gælder ifølge med 2 voksne og kun på Hotel Ghezzi. Aarhus Skirejser forbeholder sig ret til selv at bestemme antal børn i alt pr. afgang.

Røgfrie busser
På alle vores afgange er busserne røgfrie. Der vil selvfølgelig blive holdt passende rygepauser på turen.

Snemandsklubben
Skiferie er børnenes ferie – men også forældrenes. Derfor sørger vi for pasning af de 4–9 årige hver formiddag fra Søn. til torsdag. Dette giver forældrene muligheden for at tage nogle ture i deres eget tempo. Denne service kalder vi Snemandsklubben og den er hos Aarhus Skirejser inkluderet i rejsens pris. Bemærk, at ordningen kun gælder i Kaltenbach og for at kunne planlægge børneordningen optimalt, skal I ved bestilling af jeres ferie gøre opmærksom på, hvis I ønsker at benytte dette tilbud. Pasningen i Snemandsklubben foregår på bjerget i skiskolens legeland, altid med dansk guide fra Aarhus Skirejser. Skiskolens „flyvende tæppe”, som er et rullebånd, er den eneste form for lift der vil blive benyttet i Snemandsklubben.

Skiskole i Kaltenbach og Andalo
Husk tilmelding ved rejsebestilling.

Skiskole og skileje i Østrig
Skiskole:
4 dage á 4 timer 995 kr.
Skileje pr. dag (støvler, ski og stave):
Voksne fra 89 kr.
Børn (ski maks. 1,3 m) fra 49 kr.

Skiskole og skileje i Italien

Skiskole:
6 dage á 2 timer 995 kr.
Skileje 7 dage (støvler, ski og stave):
Voksne fra 465 kr.
Børn (ski maks. 1,3 m) fra 365 kr.

Rejseforsikring
Husk at 1. jan. 2008 ophørte det gule sygesikringskort med at dække udgifterne til hjemtransport. Aarhus Skirejser tilbyder i samarbejde med Europæiske Rejseforsikring enhver form for forsikring til skiferien. Vi anbefaler altid afbestillingsforsikring, men tjek lige jeres egen forsikring om I skulle have afbestillingsforsikring indkluderet.