BØRNESKISKOLE

Når børnene er glade – er alle glade

Skiskole_OliviaDet er svært at tilrettelægge den perfekte skiferie. Men lad os alligevel give jer det nøglebegreb, som de fleste vender tilbage til uanset om man skal holde skiferie i Østrig eller Italien;” Dansk Børneskiskole”.

Langt de fleste har en travl hverdag. Vi pisker afsted for at nå det hele – og derfor glæder vi os til at komme på skiferie. Niveauhoppet fra mor og far på ski til børnenes skikundskaber kan dog godt være stort. Derfor vælger mange den fornuftige løsning, at sende deres børn på skiskole.

Så langt så godt. Men hvordan fungerer skiskolen så? Er alle glade for måden det foregår på? Svaret er, at trygheden ligger i engagement og forståelse. Og først når børnene bliver forstået, føler de sig helt trygge – og skiferien lykkedes.

Vi synes ikke børn skal tvinges til indlæring på børneskiskolen. Vores filosofi er, at skiløb skal læres gennem leg og godt humør – det er den eneste rigtige måde at udvikle skikultur på.

Dansk børneskiskole bør være en fast del af alle danske familiers skiferie

For mange år siden tog vi konsekvensen og fik ansat danske skilærere til vores destinationer. Her arbejder de danske skilærere på den lokale skiskole – men A2ski har førsteret til dem. Derfor kan vi garantere dansk skiundervisning i Kaltenbach og danske følgeguider i Andalo – hvis det er booket hjemmefra. Hos A2ski har vi set utallige stressede forældre, der ikke kan få børnenes skiskole til at fungere. I næsten alle tilfælde er det forældrenes egen skyld, og det kan undgåes hvis man holder skiferie med os.

Hvert år må vi afvise masser af fremmede danske børnefamilier, som på den lettere kaotiske søndag prøver at få deres børn ind på vores skiskole-hold. For når man står på bakken er kvalitetsforskellen meget tydelig. Vi vil hellere end gerne tage imod alle – men kun hvis man rejser med os. Herunder er lidt gode tips til en god skiskoledag på jeres skiferie.

Sådan får dine børn en god dag på børneskiskole:

  • Vælg en destination til skiferien hvor børneskiskolen ikke ligger i en fjern afkrog af terrænet – Sådan har vi udvalgt Kaltenbach og Andalo
  • Sørg for, at du kan komme retur til dine børn til frokost.
  • Vælg dansksproget skiundervisning til dine mindre børn.
  • Aflever dine børn udsovet, velfodret og “aftisset”
  • Kom i god tid. Der er altid mange mennesker når børneskiskolen starter
  • Medbring fleksibelt tøj, så der kan skrues op og ned for temperaturen.
  • Afsæt tid til at få dine børn godt afsted på skiskolen.
  • Lad være med at “skubbe” dine børn ind på et for højt niveau. De skal nok nå det de skal.
  • Vær klar til at aflyse din egen skidag, hvis barnet ikke fungerer på skiskolen. Især børn på 4-6 år kan miste lysten.

Held og lykke med børneskiskolen