I løbet af de sidste 25 år har området Adamello Ski gennemgået en særdeles spændende udvikling. Området der strækker sig fra Vallecamonica i Lombardiet til Val di Sole i Trentino er blevet udbygget og moderniseret i sådan en grad at det i dag fremstår som et varieret og sammenhængende skiområde med udfordringer for enhver smag og tilpasset alle aldre.

Fra Presena gletscheren i 3000 meters højde over de solrige ”familiepister” i Passo Tonale, til Ponte di Legno hvor den øvede skiløber bliver udfordret. Vi har valgt byerne Passo Tonale og Ponte di Legno som vores udgangspunkter, idet man fra disse har en nem og ubesværet adgang til dette fantastiske skiområde.

Masser af sol
Med rigelige mængder af sol, et snesikkert område og utroligt velpræparerede pister har man de perfekte rammer for en uge med gode oplevelser. Hele 90% af området er dækket med snekanoner, hvilket betyder at der altid er gode pister at finde.

SUPERSKIRAMA – 360 km
Med et liftkort til Superskirama, er der piste til selv de mest krævende skiløbere. Liftkortet gælder for samtlige nærliggende skiområder og transport herimellem. Med dette liftkort har man udover Passo Tonale adgang til blandt andet en stor og velfungerende snowpark i Madonna Di Campiglio og ikke mindst mulighed for en tur til Andalo, en ægte Århus Skirejser klassiker.

Hoteller
Århus Skirejser samarbejder flere forskellige hoteller i Passo Tonale og Ponte di Legno, dog har vi endnu ikke lagt os fast på et ”hoved hotel”, men mulighederne er mange. Fælles for dem alle er, at man bor med halvpension, bestående af morgenbuffet og treretters aftensmad med valgmenu.

Ferielejligheder
Godt beliggende ferielejligheder af god standard med alt relevant udstyr og bekvemmeligheder.

Ugeprogram
Hver uge tilbyder vi interesserede gæster pisterundvisning, picnic og afterski. Af andre muligheder kan nævnes skøjteløb, vinsmagning, aftenskiløb og hvis der er stemning for det, arrangerer vi skiudflugter til andre dele af dette skønne og udfordrende skiområde.